23948sdkhjf

Nordmark har udvidet fabrikken

En ny produktionshal og tre nye maskiner er kommet til hos Sæby-virksomheden

Henover vinteren og foråret har byggefolkene haft travlt på Nordmarks fabrik i Sæby.

Læs også: Nyt om navne: Nordmark opruster i salget

En ny fabrikshal på 1.500 kvadratmeter er skudt op af mulden.

- Det er en ny produktionshal, som grundlæggende øger vores egen produktionskapacitet inden for samme områder, emner og funktionalitet, som vi kommer fra, så det er egentlig bare en forøgelse af vores egenkapacitet, siger administrerende direktør og medejer, Morten Mørk.

Fabrikken på Kjeldgaardsvej i Sæby blev bygget i 2010, da man voksede ud af rammerne på havnen. Siden er den blandt andet blevet udvidet med en stor maskinhal i 2015.

Større emner
Nu har kapaciteten altså fået endnu et nøk opad. Samtidig er der indkøbt nye maskiner til de nye kvadratmeter.

- Vi skal have tre maskiner ind: En større karruseldrejebænk og to fræsere. Der er både en kapacitetsforøgelse, men også en forøgelse i forhold til at kunne tage større emner, forklarer Morten Mørk.

- Selve produktionshallen er færdig, og så er maskininstallationen påbegyndt derovre. Lige på den anden side af sommerferien regner vi med at være fuldt oppe at køre, slutter han.

Udover fabrikken i Sæby har Nordmark også produktionsfaciliteter i Skagen, Hedensted og Cuxhaven i Tyskland.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14