Minister vil tvinge nye erhvervsklynger ud af hovedstaden
Størstedelen af ansøgerne om at blive en af de nye såkaldte erhvervsklynger har angivet hovedstadsområdet som hovedkvarter, og det skuffer forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Klyngerne fungerer som netværk mellem mindre virksomheder og vidensinstitutioner inden for et fagområde, og de bør fordele sig bedre rundt om i landet, mener ministeren.
- Det er helt afgørende for mig, at der kommer en bedre fordeling i hele landet. Ellers afspejler det ikke det erhvervsliv, vi har i Danmark.
- Jeg håber, vi kan løse problemet gennem dialog, men ellers ser jeg mig nødsaget til at lade ansøgningerne gå om, siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.
For en uge siden var der frist, og i øjeblikket gennemgås de omkring 3000 siders ansøgninger. Men problemet er altså ifølge ministeren, at der i de fleste ansøgninger til de i alt 12 erhvervs- og teknologiområder lægges op til, at hovedsæderne skal ligge i hovedstadsområdet.
De kommende klynger skal være klar fra 1. januar 2021 og bestå af private foretagender med et almennyttigt grundlag.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen udmønter hver 80 mio. kr. årligt til de godkendte klynger, hvilket samlet er 640 mio. kr. over en fireårig periode.
Formålet med klyngerne er at styrke innovationskraften i danske virksomheder for særligt små og mellemstore virksomheder.
Det skal ske inden for de erhvervs- og teknologiområder, som er en del af strategien for erhvervsfremme i Danmark som eksempelvis miljø og teknologi.
De nye klyngeorganisationer skal sætte skub i innovationen mellem forsknings- og vidensmiljøer, virksomheder og andre relevante aktører.
Det er en klar målsætning, at det skal ske i hele Danmark, og at det skal gøres med henblik på at skabe en klimavenlig omstilling af virksomheder og samfund.
Ministeriet har nu taget kontakt til ansøgerne, hvilket får erhvervsorganisationen DI til at presse på for en hurtig løsning.
- Klyngerne er jo dannet efter en omfattende proces. Så hvis der er forhold i ansøgningerne, der kan forbedres, bør det ske i tæt dialog med klyngerne – og det bør ske i en fart, da de nye klynger skal være oppe og køre i 2021, siger DI's politiske direktør, Kent Damsgaard, til erhvervsmediet Finans.
/ritzau/
