23948sdkhjf

Nyt projekt skal udvikle tests og modeller for genanvendt plast

Logstor, Plastix, Aage Vestergaard Larsen A/S samt Grundfoss og Aalborg Universitet har forenet hjernerne i et nyt projekt, der skal udvikle modeller og test, der præcist beskriver egenskaber og kvalitet af genbrugsplasten.

Disse test og modeller findes ikke i dag, og det er en hindring for at få flere plast genanvendt, lyder det fra projektets leder.

- Mange virksomheder kunne sagtens genbruge store mængder plast. Der er et enormt potentiale. Men uden at kende genbrugsplastens helt præcise egenskaber såsom holdbarhed og styrke kan de heller ikke garantere produkternes kvalitet, og derfor lader de være. Det problem vil vi nu løse, siger projektdirektør og professor Jesper de Claville Christiansen fra AAU i en pressemeddelelse fra Universitetet. 

For at udvikle en model der kan forudsige egenskaberne af genbrugsplast skal forskerne bag gennemgå et stort antal praktiske forsøg.

Det kan være hvordan plasten reagerer i et bestemt kemisk miljø, eller hvordan temperatur og slag påvirker den.

Ved at sammenholde disse mange forsøg i en matematisk model, vil forskerne finde frem til en metode, hvor man med få udvalgte test hurtigt kan vurdere, om materialet lever op til den nødvendige standard.

Logstor: Projekt baner vejen
Alene Logstor vurderer at kunne genanvende flere tusinde tons plast ved hjælp af målrettede dokumenterede test og således garantere kvaliteten på materialet.

Et fjernvarmerør fra Logstor indgår som en vital del af en vigtig infrastruktur der er designet til at kunne holde 50-100 år, så garanti for holdbarhed og funktionalitet er helt afgørende for, at Logstor kan bruge mere genbrugsplast end i dag.

- Plast er en særdeles vigtig råvare som vi ønsker at anvende ansvarligt i vore produkter til distribution af grøn energi, vi har derfor også visionen, at vi vil optimere vore processer og produkter til at indgå i det cirkulere kredsløb for på sigt at kunne genbruge alle produkter. Dette projekt vil bane vejen, siger Senior Director fra Logstor Martin Lindgaard Pedersen.

I dag genanvender Grundfos metallet fra kasserede pumper, men ikke plasten. Nye modeller og testmetoder kan ændre dette.

- Hos Grundfos arbejder vi altid med bæredygtighed, men det skal gå hånd i hånd med kvalitet og holdbarhed. Derfor ser vi frem til dette samarbejde, som vil gøre det muligt for os at opgradere og genanvende vores gamle plastmaterialer, siger Chief Specialist, Allan Hjarbæk Holm fra Grundfos.

Fakta

  • Projektet løber i fire år og er foruden virksomhedernes bidrag støttet af Innovationsfonden med 14 mio. kr. Heraf går de 11 mio. til AAU.
  • Projektet er et samarbejde mellem AAU og fire private virksomheder: Grundfos, der leverer vandløsninger og producerer pumper, som de tager retur til genanvendelse, AVL, der genanvender plastprodukter, Logstor, som producerer fjernvarmerør og Plastix, der genanvender fiskenet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141