23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lønkompensation: Grundfos gør klar til ansøgning

Man leder forgæves efter Grundfos på listen over lønkompenserede virksomheder. For pumpekoncernen med hovedsæde i Bjerringbro har ikke ansøgt endnu, selvom medarbejdere af flere omgange er blevet sendt hjem på ordningen.

- Vi kommer til at ansøge, men har ikke gjort det endnu. Vi er stadig midt i arbejdet. Vi havde fire dage efter påske, hvor vi havde sendt cirka 100 medarbejdere hjem, siger Peter Trillingsgaard, der er koncernkommunikationsdirektør hos Grundfos.

Se listen over de 50 største lønkompensationer i metalindustrien

- Og lige nu har vi – uden at kende det præcise tal – omkring 100 medarbejdere hjemme på ordningen.

Første gang var det produktionsfolk, der var hjemsendt. Denne gang er hjemsendelsen mere bredt funderet som for eksempel rejseafdelingen, fortæller kommunikationsdirektøren.

Holder gang i produktionen
Indtil videre har Grundfos været forskånet for en voldsom nedgang, og der er ikke sket massive hjemsendelser i lange perioder.

- Produktionen i Bjerringbro kører godt, og det har den gjort under hele krisen. Vi er stolte af medarbejderne, siger Peter Trillingsgaard.

I Danmark producerer Grundfos primært til det europæiske marked, men laver også komponenter, som indgår i produkter, der sælges i hele verden.

- Vi kom ud af et stærkt 2019. Og der er også nogle af vores produkter, der er en del af kritisk infrastruktur i både vandforsyninger og hospitaler. Derfor er der stadig brug for vores leverancer, selvom verden er lukket ned, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14