Hos DI Fremstillingsindustrien har man set, hvordan store danske virksomheder over de seneste år i stigende grad har arbejdet med second sourcing.
Det er en tendens, der er blevet styrket gennem corona-krisen.
LÆS også: Nu jagter industrien danske underleverandører
- Virksomhederne opbygger i højere grad en dobbelt forsyningskæde. De fordeler deres produktion på forskellige underleverandører for at mindske risikoen. Det kan være en leverandør langt væk og en anden leverandør tæt på, siger Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustriens sekretariat.
- Allerede inden krisen var der virksomheder, der var begyndt at kigge på, at underleverancer fra Kina er blevet så dyrt, at vi måske hellere skulle se efter leverandører tættere på, og coronakrisen kan sætte mere fart på en udvikling, siger han.