Dåbsattesten siger efterhånden 76 år, og gennem 49 af disse har Peter Roed været en bærende del af den nordjyske svejsemaskineproducent Migatronic.
Torsdag den 23. april blev der sat et punktum, da han fratrådte som bestyrelsesformand på selskabets generalforsamling.
Migatronics historie er nærmest parallel med Peter Roeds erhvervskarriere. Allerede efter et års drift krydsede han veje med de to iværksættere Jørn Rødbro og Richard Haastrup - og resten er historie.