23948sdkhjf

AH Industries øjner bedre tider

AH Industries flytter yderligere produktion væk fra Danmark efter nyt underskud. CEO Steffen B. Jespersen ser dog lyspunkter.
Krisen er endnu ikke fortid for AH Industries. I årets første tre kvartaler omsatte leverandøren til blandt andet vindmølleindustrien for 658 mio. svenske kr. (539,8 mio. kr.), og det er 85 mio. svenske kr. (69,7 mio. kr.) dårligere end året før.

Resultat før skat blev et underskud på 4 mio. svenske kr. (3,3 mio. kr.) mod et minus på 11 mio. svenske kr. (9,0 mio. kr.) i de tre første kvartaler af 2010. Det fremgår af kvartalsregnskabet for den svenske kapitalfond Ratos, der ejer AH Industries.

- Det er klart, at vi er ramt af afmatningen. Omvendt ser vi også, at vi har godt fat flere steder. Det kunne se meget værre ud – også fordi vi nu har gjort en indsats for at etablere os stærk i Kina, og det ser ud til at have lykkedes, forklarer CEO Steffen B. Jespersen.

Flytter produktion til Tyskland
For at ruste sig bedre til den aktuelle økonomiske situation har AH Industries gennemført et rationaliseringsprogram med afskedigelser af medarbejdere. Senest har man valgt at nedlægge forretningsområdet Tower & Foundations i Danmark.

- Aktiviteterne er blevet flyttet til Tyskland, og vi er i gang med at afvikle det i Danmark nu. Det drejer sig om ca. 30 stillinger, fortæller Steffen B. Jespersen.

- Det er et område, som er udsat for helt uforståelig konkurrence fra især Sydkorea, så det er et område, vi kæmper meget på, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08