23948sdkhjf

Milliard-minus hos Siemens Gamesa

Coronavirussen har også sat sit præg på Siemens Gamesa i andet kvartal af 2019/2020. Det fremgår af vindmølleproducentens kvartalsregnskab, der blev offentliggjort onsdag.

I regnskabet oplyser Siemens Gamesa at de direkte omkostninger i forbindelse med coronaepidemien beløber sig til 56 mio. euro (417,8 mio. kr.) på bundlinjen.

Derudover har bundlinjen været præget af en nedgang på det indiske marked samt forsinkelse af installationer af onshore-vindmølleparker i Norden.

Alt i alt blev det til et underskud på 165 mio. euro (1,2 mia. kr.). Omsætningen faldt med 8 pct. til 2,204 mia. euro (16,7 mia. kr.).

På trods af corona-kvalerne og underskuddet er CEO Markus Tacke fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.

- Vi oplever en situation uden fortilfælde, der har ændret vores liv på få uger. Siemens Gamesa mener, at den vedvarende industri skal spille en nøglerolle i den økonomiske genopretning for at bevæge os mod en mere bæredygtig energimodel, der skaber kvalitetsjobs. Det er i vores hænder at undgå endnu en krise: klimakrisen, siger Markus Tacke i en kommentar til regnskabet.

Han kan da også glæde sig over, at Siemens Gamesa har en ganske solid ordrebog. Selv om ordreindgangen faldt med 11 pct. i andet kvartal sammenlignet med året før, havde man ved udgangen af marts en samlet ordrebeholdning på 28,6 mia. euro (213,4 mia. kr.).

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204