23948sdkhjf

Maskinmesse tager hånd om corona

Kapema har fuld fokus på hygiejne og afstand ved den store maskinmesse, som afholdes om to uger.

Når Kapema i Thisted afholder maskinmesse den 13.-14. maj, så bliver det med masser af håndsprit, brede gangarealer og god afstand ved de borde, hvor det er muligt at få en forfriskning.

- Vi er meget opmærksomme på corona-situationen, og vi opfylder alle de krav og regler, der skal til for at gennemføre messen, siger Kapemas ejer og direktør Peter Mortensen.

Han henviser til, at messen med op mod 150 metalbearbejdende maskiner er indrettet med brede gange som en traditionel messe, så gæsterne undgår at stå tæt.

Læs også: Kapema klar til kæmpe maskinmesse

- Vi har plads nok til at kunne håndtere et flow af mennesker, uden at man står op af hinanden. Det bliver der ingen problemer i, og vi opfylder naturligvis også alle basisting som håndsprit og mulighed for håndvask, siger Peter Mortensen, som håber, at rigtig mange aktører i industrien har lyst til at starte bilen, komme ud i verden og kigge forbi maskinmessen.

Samtidig forventer Peter Mortensen, at den aktuelle gradvise åbning af Danmark og det danske erhvervsliv vil smitte positivt af på antallet af besøgende. Derfor venter Kapema også i spænding på, hvad statsministeren siger omkring genåbning

- Vi har ikke tilmelding, men man må meget gerne ringe og melde sin ankomst på forhånd, siger direktøren, som har sat strøm på en stor del af maskinerne den 13.-14. maj.

Men de snurrende maskiner bliver i år ikke flankeret af udenlandske fabriks-repræsentanter fra de forskellige maskinmærker.

- Nej, det kan jo ikke lade sig gøre i år, men maskinerne kører, og hvis man så har nogle meget specifikke spørgsmål til de enkelte styringer og features, så skal vi nok finde svar på det alligevel, siger Peter Mortensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078