23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk pakkeanlæg pakker falafler i Sverige

Den nordjyske virksomhed KB Industriservice er specialiseret i produktion af udstyr og maskiner til levnedsmiddelindustrien.

I midten af marts blev endnu en ordre afleveret – denne gang til en kunde i Sverige. Det var et samarbejde, der kom i stand via mund til mund-metoden.

- Det er en anden kunde, vi har leveret til, der har snakket om det, plus vi har mødt ham på FoodTech-messen nede i Herning, fortæller Kim Hansen Brunsvig, der er indehaver af KB Industriservice.

Anlægget i Sverige skal bruges til at pakke falafler – efter samme princip, som hvis det var små kødboller.

- Det er et fuldautomatiseret anlæg, hvor de pakker falaflerne i en dybtrækker. De læsser produktet i en tragtelevator, som så fylder op i vægten, og under vægten har vi lavet et fordeler-værktøj, hvor vi fordeler det ned i multivac’en, hvor det nærmest bliver vakuumpakket, forklarer Kim Hansen Brunsvig.

Selve vejemaskinen er købt i Kina, men ellers er hele anlægget konstrueret hos den nordjyske virksomhed, der har hjemme i landsbyen Sterup øst for Brønderslev.

Selve anlægget blev som nævnt installeret i midten af marts og kører nu for fuldt drøn hos den svenske kunde. Kapaciteten er fire tons i timen.

KB Industriservice har rødder tilbage til 1996 og er specialiseret i produktion af løfte- og tømmeudstyr, transportører, tanke og altså også anlæg, der kombinerer det hele.

- Vi leverer til slagterier og lignende, hvor de forarbejder fødevarer. Vi har leveret mange til Norge og også rimelig meget til Sverige – til sådan noget som Foodhills, Sevan og Findus, lyder det fra Kim Hansen Brunsvig, der også nævner, at KB Industriservice har solgt to anlæg i Australien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156