23948sdkhjf

Aasted spiser af tyk ordrebog

Danske Aasted lever i øjeblikket af ordrer, der blev landet i et godt 4. kvartal af 2019. Farum-virksomheden, der blandt andet producerer produktionsanlæg til den globale chokoladeindustri, kan opretholde produktionen i to-tre måneder, hvis der ikke kommer nye ordrer ind.

- Vi tager af vores ordrebeholdning. Og så håber vi på, at corona-krisen går over i en fart, så vi kan få nogle nye ordrer ind, siger administrerende direktør Piet Tæstensen, Aasted.

Han fortæller, at der er ganske få store projekter til de største af Aasteds kunder, som procesmæssigt kører videre. Men det hele trækker ud og bliver forsinket.

- Vi kan helt klart mærke, at der er en række af de projekter, som var meget, meget hotte lige før corona-udbruddet, er blevet udskudte. Men projekterne er ikke er aflyste, og det er positivt i sig selv, siger direktøren.

Del af stor investering
Aasteds produktionsudstyr udgør kun en del af en kundens samlede investering. For der skal også købe front-end, back-end og ofte også en bygning.

-  Så det bliver typisk en meget stor investering. Og de store anlægsinvesteringer tror jeg, at virksomhederne holder en lille smule igen med nu. I hvert fald nogle af de mellemstore aktører, siger Piet Tæstensen.

Mangler ikke leverancer
Aasteds forsyningskæde er i det store hele opretholdt med få forsinkelser. Det er underleverandører, der får råmaterialerne og bearbejder, inden emnerne kommer på Aasteds komponentlager.

Lige nu har virksomheden alle de ting, som man skal bruge for at producere.

- Så længe vi har nogle dygtige og motiverede medarbejdere og nogle varer, som vi kan sætte sammen, har vi en mulighed for at fortsætte, siger Piet Tæstensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093