23948sdkhjf

OK tager nye skridt for at hjælpe unge ind i industrien

Energiselskabet OK træder nu tættere ind i netværket Industritekniker.nu, som arbejder med at trække studerende til industriuddannelserne

Industriteknikere og værktøjsmagere har længe været i høj kurs inden for metalbearbejdning. Det er derfor vigtigt, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner står sammen om at få flere gennem uddannelsen.

Det påpeger energiselskabet OK, som leverer køle- og smøremidler til den metalbearbejdende industri.

OK har længe været medlem af flere lokale supportteams gennem organisationen Industritekniker.nu, som samler industrivirksomheder i netværk omkring landets erhvervsskoler.

Men nu bliver samarbejdet mellem OK og Industritekniker.nu landsdækende.

- De fleste af vores kunder inden for metalbearbejdning har eller får store udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke flere unge mennesker tager uddannelsen som industritekniker eller værktøjsmager, siger Lars Primdahl, som er segment- og produktansvarlig hos OK i forhold til metalbearbejdning.

Det var derfor ikke svært for ham at se OK’s muligheder ved at være en del af supportteamet.

- Vi ønsker, at der bliver ved med at være virksomheder inden for metalbearbejdning og industri i Danmark, og det støtter vi blandt andet gennem Industritekniker.nu, siger han.

I følge Lars Primdal kan OK igennem medlemsskabet bakke op om og hjælpe med at udbrede kendskabet til industritekniker- eller værktøjsmageruddannelserne.

Det landsdækkende netværk Industritekniker.nu, som OK er kommet med i, har en ambition om, at erhvervsuddannelserne får flere studerende igennem på industriområdet.

Udfordring i årevis
Netop udsigten til mangel på uddannede industriteknikere og værktøjsmagere har længe været en udfordring for industrien.

- Lige nu uddanner vi 500 industriteknikere og 75 værktøjsmagere om året i Danmark. Det er ikke nok, pipelinen for de kommende år siger, at der er brug for 800-1.000. Vi er godt på vej, men vi mangler lige det sidste. Det er enormt vigtigt, at vi holder fast i arbejdet, siger Henning Dam, daglig leder hos Industritekniker.nu.

Viften af supportteams består lige nu af omkring 120 virksomheder, og det giver ifølge Henning Dam tyngde i forhold til at få aftaler på plads.

- Når vi for eksempel søger om fondsmidler til støtte, vægter det meget, at der er et tungere apparat bag. Det er også vigtigt i forhold til det erhvervspolitiske arbejde, siger Henning Dam.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111