23948sdkhjf

Danmarks største vindmøllepark rammes af forsinkelse

Havvindmølleparken Thor i Nordsøen bliver ramt af en forsinkelse, der kan påvirke Danmarks mulighed for at reducere udslippet af drivhusgasser, skriver Politiken onsdag.

Ifølge den seneste energiaftale skal det være muligt for selskaber, der byder på opgaven, at levere strøm til fastlandet fra 2024. Men det lader sig ikke gøre. I vindmøllebranchen ser man sig slet ikke i stand til at koble møller på elnettet til den tid.

I stedet bliver det tidligst i 2025.

Selv om det "kun" er et års tid, kan det have konsekvenser, siger professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen fra KU, der er medlem af Klimarådet.

- Det betyder, at den strøm skal komme fra andre energikilder. Det vil i nogen grad være fossile brændsler, siger hun til Politiken.

Stærkt uheldigt
Det er langtfra et ubetydeligt projekt, der bliver ramt af en forsinkelse. I sin færdige udgave vil Thor være Danmarks største vindmøllepark, der kan producere strøm til 800.000 husstande.

Det ærgrer vindmøllebranchen, at muligheden for at levere strøm allerede fra 2024 er forpasset. Og det ansvar skal placeres hos myndighederne, siger direktør Jan Hylleberg fra Wind Denmark, der repræsenterer mastodonter som Vestas, Ørsted og Vattenfall.

- Det er stærkt uheldigt og meget beklageligt, at det ikke har været muligt at overbevise myndighederne om, at det her ville blive konsekvensen. Vi har fra dag ét sagt, at det var nødvendigt at fremrykke datoen for udbuddet på Thor, hvis man skulle opfylde den politiske ambition om nettilslutning i 2024, siger han.

//Ritzau//

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.832