En af landets ældste virksomheder, det 163 år gamle Randers Reb, er gået i betalingsstandsning efter et par stormfulde år. Selskabet fik sidste år et voldsomt underskud på 51 mio. kr. ud af en omsætning på kun 213 mio. kr. Randers Reb har været under pres som følge af udviklingen i fiskeriet, som er storaftager af koncernens reb og wirer, kan man læse i Berlingske Tidende.
- Formålet med betalingsstandsningen er at skabe ro og i den nærmeste fremtid undersøge mulighederne for en rekonstruktion eller salg af to af selskabets bæredygtige aktiviteter, oplyser selskabets administrerende direktør og største aktionær Keld T. Lauritsen til Berlingske Tidende.