23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tyske industrimesser er udsat

Messen "Wire and Tube" i Düsseldorf er udsat på grund af corona-virus. Også Metav er udsat.

Messe Düsseldorf har på grund af situationen omkring corona-virus udsat en række messer, og aflysningerne rammer industrimessen Wire and Tube, som skulle være afholdt fra den 30. marts til 3. april.

Også metalmessen Metav i Düsseldorf fra 10.- 13. marts er udsat til et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

Wire and Tube med 2600 udstillere i 16 udstillingshaller fokuserer på det nyeste indenfor industriel fremstilling og bearbejdning af rør og tråd og havde et forventet besøgstal på 70.000 gæster.

Nu er messen udsat, og dermed følger Messe Düsseldorf de aktuelle anbefalinger fra krisestyringsteamet fra den tyske regering. Herfra lyder det i øjeblikket, at samtlige større begivendheder skal risikovurderes.

Samtidig oplyser Messe Düsseldorf, at virus har skabt usikkerhed hos adskillige udstillere og besøgende, og det gælder især for internationale kunder.

- Vores kunder, partnere og ansatte skal stole på os. Ikke kun når det kommer til den professionelle og succesrige håndtering af store internationale begivenheder i Düsseldorf. De kan også have denne tillid til os, når vi laver beslutninger om kritiske situationer af hensyn til deres sikkerhed, siger Werner M. Dornscheidt, adm. direktør for Messe Düsseldorf.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03