23948sdkhjf

Ny ballade om Vestas-underleverandør

Spanske Soltras afdeling i Tim ved Ringkøbing har tidligere være på kant med sine medarbejdere, og nu er der ny tumult. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Denne gang skyldes det en tvist om lønforhandlingerne, som lige nu er i gang med 3F.

Medarbejderne får 119,65 kr. i timen, og den lokale 3F-afdeling har forgæves forsøgt at forhandle en væsentlig lønstigning hjem. Derfor har er forhandlingerne rykket til 3F København.

Ifølge repræsentanter herfra har direktør for Soltra, José Antonio Idoeta Madariaga, udtalt, at "Soltra ikke ville give en krone mere, og at medarbejderne ikke engang er den løn værd, som de får".

- Jeg er rystet over, at en direktør overhovedet kan komme i tanke om at sige sådan om sine medarbejdere og forstår til fulde, at medarbejderne bliver rasende. Det er ganske enkelt respektløst og vidner om, at man ikke er forpligtiget ud over sine evner, siger Henning Boye, formand for 3F i Ringkøbing, til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

I en mail til avisen afviser José Antonio Idoeta Madariaga beskyldningerne og siger, at han aldrig ville sige sådan om sine medarbejdere.

Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/3f-soltra-direkt%C3%B8rs-udtalelse-om-medarbejderne-er-respektl%C3%B8s

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203