23948sdkhjf

Efter corona-lukning: Vestas fyrer op under produktionen igen

Udbruddet af corona-virus fik i starten af februar de kinesiske myndigheder til at stoppe for produktionen på flere fabrikker. Carlsberg, GN Store Nord, Coloplast og Vestas var blandt de berørte virksomheder. 

Men hvor de tre førstnævnte allerede tidligere på måneden fik lov at starte produktionen op igen, har godkendelsen til Vestas ladet vente på sig.

Det skriver Børsen.

Godkendelsen til at producere igen tikkede dog ind hos Vestas fredag i sidste uge og 
Kommunikationsdirektør hos Vestas Anders Riis fortæller at man allerede lørdag åbnede op for produktionen.

Det er dog ikke for fuld kraft.

- Nu har vi startet produktionen, og vi skalerer gradvist tilbage til fuld produktion, men det er selvfølgelig bestemt af de omstændigheder, der er ude i Kina, siger Anders Riis. 

Han kan for nuværende ikke oplyse konkrete tal for, hvad corona-virusset har betydet for vindmølleproducenten. Han erkender dog, at det kommer til at betyde ekstra omkostninger, blandt andet fordi selskabets underleverandører også er ramt.

(Forsidefoto: Vestas)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.166