23948sdkhjf

Ny global offshore-satsning hos ABB i Danmark

ABB opruster markant i Esbjerg med globalt ansvar for et helt nyt offshore-forretningsområde og forventer vækst i omsætning og ansættelser de kommende år.
Internationale millionforretninger kan gå til ABB i Danmark, der netop har fået det globale ansvar for et nyt forretningsområde i koncernens olie- og gasforretning. Det skriver ABB på sin hjemmeside.

Det nye ansvar betyder, at ABB i Esbjerg sammen med koncernens internationale salgsnetværk skal bygge en global forretning op og hente projekter i størrelsesordenen op til 200 mio. kr.

Unikt forretningsområde
Ansvaret for det nye forretningsområde er blot den seneste i rækken af gode nyheder om ny vækst og spændende udsigter for offshore-området i Esbjerg og Danmark.

- Vores nye globale ansvar er et kæmpe skulderklap til ABB i Danmark og ikke mindst medarbejderne i Esbjerg. Dét, som vi er stærkest til, er dét, vi kalder ”kombinatorik”, og det er præcis det, som ligger i det nye forretningsområde – at få vores produkter, viden og den konkrete anvendelse til at spille perfekt sammen, siger afdelingschef i ABB Kristian Ravn.

ABB’s nye koncept er ingeniørdesignede instrumentpakker, der kombinerer produkter inden for sensorteknologier med løsninger på, hvordan de udnyttes optimalt. Traditionelt har ABB i Esbjerg hovedsagligt beskæftiget sig med service, designopgaver og modifikationer i offshore-industrien. Men med sit nye forretningskoncept vil ABB levere hele pakken, helt fra den ingeniørmæssige planlægning og design til det endelige produkt med installering og vedligeholdelse.

ABB på talentjagt
I første omgang står ABB for at skulle rekruttere seks nye medarbejdere og to nye chefer til forretningsudvikling og salg. Processen er allerede i gang, fortæller Kristian Ravn.

- Vi mander først op på ledelsen. Og de profiler, vi er ude efter, behøver ikke nødvendigvis komme fra branchen. Vi går efter entreprenører i en bred forstand, siger Kristian Ravn, der som kun 33-årig selv har gjort kometkarriere i ABB med en uddannelse som bygningsingeniør i bagagen.

Derefter kommer turen til nye vidensmedarbejdere, hvor ABB både sætter jagten ind på erfarne ingeniører, der allerede har branchekendskab inden for instrumentering, og på nye, fremadstormende talenter. På sigt vil ABB også være på udkig efter udenlandske specialister, som kan hentes til Esbjerg, forklarer Kristian Ravn. Han understreger dog, at han ikke forventer, at det bliver svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i Esbjerg.
Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113