23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lemvigh-Müller vinder tre udbud hos ingrediensgigant

En stor ingrediensproducent har valgt Lemvigh-Müller som leverandør af el-materiel og mekanik samt forbrugsvarer til produktionen gennem lagerstyringskonceptet SmartLager. Det oplyser Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse.

Med SmartLager er håndteringen af forbrugsvarer automatiseret – alt lige fra overvågning af forbruget til varebestilling og genopfyldning kører helt af sig selv.

- Ved at overlade lagerstyringen til os som leverandør kan industrivirksomheder få frigjort tid og ressourcer til deres kerneforretning – og samtidig være sikre på aldrig at løbe tør for befæstelse, fittings, værktøj, værnemidler og alle de andre forbrugsvarer, der er brug for i produktionen, siger Pernille Wichmann, salgsdirektør med ansvar for industri, Lemvigh-Müller.

Hun fortæller, at ingrediensproducenten har valgt en skræddersyet SmartLager-løsning med fem lagerautomater, hvor man som i en klassisk sodavandsautomat trækker de forbrugsvarer, der er brug for. Automaterne kan opstilles i produktionen – lige dér hvor arbejdet foregår.

Løsningen består desuden af et avanceret vægtsystem, et kanban-system og en mercher-ordning, hvor der på faste ugedage kommer en medarbejder fra Lemvigh-Müller forbi fabrikken og tjekker lagerbeholdningen, pakker varer ud og fylder op.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14