23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Århusiansk svejse-specialist vinder Industri 4.0-pris

Svejsehuset A/S i Viby ved Århus er netop kåret som vinder af IDA’s Industri 4.0-pris, som blev uddelt på foreningens årlige Industri 4.0-konference i København.

Dermed bliver Svejsehuset første modtager af prisen, som er blevet til på initiativ af en række fagtekniske netværk i Ingeniørforeningen, IDA.

Svejsehuset modtager prisen for et automatiseringsprojekt, hvor de har udviklet en kollaborativ svejserobot, RO-Buddy, som er målrettet til brug i mindre og mellemstore smede- og produktionsvirksomheder.

Men det er ikke mindst virksomhedens samlede tilgang til projektet, som har overbevist fagfolkene i bedømmelseskomiteen. I begrundelsen for valget af Svejsehuset fremhæver komiteen blandt andet, at projektet har bidraget til et generelt kompetenceløft i virksomheden, ligesom det har ført til ansættelse af medarbejdere med nye kompetencer, som man ikke rådede over i forvejen. Dertil kommer tilgang af nye kunder og et løft i omsætningen hos Svejsehuset, der p.t. beskæftiger 17 medarbejdere.

Netop det bredere perspektiv i projektet omkring eksempelvis kompetenceopbygning og inddragelse af medarbejdere er vigtigt at holde sig for øje, påpeger Lene Christensen, som er direktør for Teknologi, Netværk og Kompetence i Ingeniørforeningen, IDA. Hun understreger, at IDA’s Industri 4.0-pris i højere grad er en anerkendelse, der retter sig mod processer end produkter:

- Hovedformålet med prisen er at styrke viden og læring om mulighederne i at gå den digitale vej i virksomhederne. Og her ved vi fra analyser, at især SMV’erne er udfordret, når det gælder om at komme i gang med den digitale omstilling. Derfor ønsker vi med prisen at vise eksempler på SMV’er, der er lykkedes med digitale projekter på et eller flere områder i håb om, at deres erfaringer kan inspirere andre, siger Lene Christensen.

Ud over Svejsehuset var endnu to virksomheder nomineret til prisen, nemlig virksomhederne QuadSAT og Intelligent Systems / LT Automation.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.127