23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgschef hos Steffca

Fra 6. januar har 51-årige Rene Jeppesen overtaget ansvaret som salgschef, og får dermed den daglige ledelse af salgsteamet hos paknings- og isoleringsvirksomheden Steffca i Nyborg.

- Vi er rigtigt glade for, at Rene vil påtage sig den vigtige rolle som salgschef. Vi har lynende travlt både på hjemmemarkedet og med eksport, og derfor er det vigtigt, at vi får en så vidende og dygtig sælger som Rene i spidsen for vores salgsteam, siger Mikkel Steffensen, der ejer Steffca sammen med sin bror Martin Steffensen.

Med udnævnelsen får Rene Jeppesen titel af salgschef. Den overtager han fra Mikkel Steffensen, der fremover er IT- og eksportmanager. Organisationsændringen betyder, at Rene Jeppesen får ansvaret for salg til danske kunder, mens Mikkel Steffensen har fokus på udenlandske markeder.

- Med vores nye struktur kan Rene fokusere fuldt ud på at løfte salget, mens jeg kan fokusere mere på at udvikle andre dele af virksomheden, siger Mikkel Steffensen.

Rene Jeppesen har været salgsingeniør hos Steffca i 11 år.

- Jeg glæder mig enormt meget til udfordringen som salgschef og er stolt over, at Martin og Mikkel har tillid til, at jeg kan løfte opgaven med at lede salgsteamet og styrke virksomhedens salg, siger Rene Jeppesen.

Rene Jeppesen er uddannet maskinmester og har arbejdet med salg i 25 år.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125