23948sdkhjf

ABB får ny direktør i Danmark

Bjarne Tvede er udnævnt til ny administrerende direktør for ABB i Danmark per 1. januar 2020.

Han overtager stillingen fra Claus Madsen, der tiltræder som administrerende direktør i ABB Power Grids Denmark A/S.

- Det er et stærkt ABB, jeg overtager. Der er stor efterspørgsel på automation og løsninger til grøn omstilling. Med Danmarks ambitiøse klimalov, en industri med fortsat stort automations- og digitaliseringspotentiale og ABB’s førende teknologiportefølje er vi rigtig godt positioneret til at hjælpe vores kunder på den rejse, fortæller han.

Bjarne Tvede er hentet internt i ABB-organisationen, og udover sin post som administrerende direktør vil han fortsat være ansvarlig for ABB-divisionen Motion, som omfatter energieffektive motorer, generatorer og drev til brancher som vindenergi, fjernvarme, marine, industri og fødevarer.

51-årige Bjarne Tvede er opvokset i Århus, hvor han blev uddannet teknikumingeniør på Aarhus Teknikum. I dag arbejder han ud fra ABB’s kontor i Odense. Han har været ansat i ABB siden 1995, og har bestridt en række internationale poster, herunder blandt andet local key account manager for et antal nøglekunder inden for blandt andet vind og fødevarer.

ABB og Hitachi offentliggjorde i december 2018 et joint venture, som omfatter ABB’s Power Grids-forretning. I Danmark trådte det nye joint venture i kraft per 1. november 2019 under navnet: ABB Power Grids Denmark A/S.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079