Dansk Metal: Stærk grøn finanslov
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i går aftes regeringens første finanslov, der er blevet indgået sammen med Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale. Dansk Metal roser finansloven:
- Det er en stærk finanslov. Vi har kæmpet for at få afskaffet opholdskravet, og så er vi decideret glade for, at man har annulleret omprioriteringsbidraget på uddannelserne og sat penge af til en kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne samt et ekstra tilskud til ungdomsuddannelserne. Det er jo det, vi skal leve af i fremtiden, så stort skulderklap herfra, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.
Dansk Metal noterer sig desuden med glæde, at partierne har afsat yderligere penge til genopretningen af skattevæsenet:
- Et velfungerende skattevæsen er så vigtig en del af vores velfærdssamfund, at vi ikke kan have, at almindelige danskere og virksomhederne ikke har tillid til, at tingene bliver gjort rigtigt. Med finansloven her så tager man endnu et skridt i den rigtige retning af at genoprette vores skattevæsen, siger Thomas Søby.
Helt overordnet, så mener Dansk Metal, at finansloven er en grøn finanslov:
- Jeg synes det er helt fair at kalde denne finanslov for den grønne finanslov. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken retning partierne bag finansloven gerne har villet gå - nemlig den grønne vej. Vi skal utvivlsomt gøre noget ved klimaet, og når vi nu samtidig er verdensførende på produktion af grønne løsninger, så er for eksempel en stigning i den grønne forskning den rigtige vej at gå, slutter Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.
| Her er hovedpunkterne i finansloven Minimumsnormeringer: * Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. I 2020 afsættes der 500 mio. kr., 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025. Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen. Folkeskole og uddannelse: * Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse i at blive optaget på en ny uddannelse. * Folkeskolen skal løftes med 275 mio. kr. i 2020 stigende til cirka 800 mio. kr. i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal. * Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført. Løft af sundhedsområdet: * Psykiatriområdet får 600 mio. kr. fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte. * Der afsættes 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. * Der afsættes 55 mio. kr. i 2020 og 75 mio. kr. årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp. Den grønne omstilling: * Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro, indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021. * Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning. * Der oprettes en fond kaldet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr. Den skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser. * Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov. Øvrige prioriteringer: * Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet. * Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 mio. kr. i 2020 og 200 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023. * Der afsættes en reserve på 40 mio. kr. i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge. Finansiering: * Finansieringen skal blandet andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift og forhøjet tinglysningsafgift. * Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kr. i 2020 og yderligere til cirka 60 kr. fra 1. januar 2022. Kilde: Finansministeriet. /ritzau/ |
