23948sdkhjf

Kølevirksomhed flytter og fordobler

Århus-virksomheden Advansor, der producerer CO2-køleanlæg, er flyttet ind i et nyt hovedkvarter med tilhørende produktion.

Intet mindre en 10.000 nye kvadratmeter er taget i brug på den nye adresse i Brabrand, og dermed er aktiviteterne ved at være fortid på den forhenværende matrikel i Århus V.

- Omkring halvdelen af medarbejderne er flyttet til det nye. Alt, der er ved at blive producereret på den gamle adresse, bliver færdiggjort og sendt derfra. På den måde kan vi undgå nedetid i forbindelse med flytningen og overholde aftalerne med kunderne, siger Kristian Breitenbauch, CEO hos Advansor.

Han fortæller, at flytningen har været nødvendig for at møde den stigende efterspørgsel, samt at Advansor har brug for mere plads til produktudvikling.

Nyt sparer tid
Den nye produktionshal er udstyret med et nyt og effektivt system, der skal spare tid i produktionen. Advansor har selv været med til at designe bygningen, der nu står færdig cirka ni måneder efter første spadestik. 

Samtidig gør den nye ekstra plads, at Advansor kan fordoble kapaciteten i produktionen, fortæller Kristian Breitenbauch.

- Den nye bygning er blevet designet til at binde afdelingerne for salg, design og produktion bedre sammen. Ideen er at bringe folk sammen og at forene ideer og viden, så vi kan dyrke synergierne og knowhow på tværs, siger han.  

Han tilføjer, at det nye system er fuldt implementeret i starten af december.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094