23948sdkhjf

Birn risikerer millionregning

Energinet skal i gang med at bygge det såkaldte Viking Link, der er en højspændingsforbindelse til Storbritannien. Den skal gøre det muligt at eksportere dansk overskudsstrøm til det britiske marked, hvor priserne generelt er højere. Det skriver Jyllands-Posten.

I alt skal der investeres 8 mia. kr., og derudover ventes projektet at give dyrere elpriser i Danmark svarende til godt 7-8 mia. kr. Hele regningen ender hos forbrugerne.

For den enkelte danske husstand er der tale om småpenge, men for jernstøberiet Vald. Birn, der er en af Danmarks mest strømforbrugende virksomheder, løber selv små stigninger i elprisen op i store beløb.

Stiger elprisen med blot 1 øre per kilowatt-time, betyder det en ekstraregning til Birn på 1 mio. kr. om året.

- I dag har vi en konkurrencedygtig elpris i Danmark, og den synes jeg ikke, vi skal sætte over styr, bare for at producenterne kan komme til at tjene noget mere, siger administrerende direktør Jens Axel Birn til Jyllands-Posten.

Forbindelsen vil også give Energinet øgede indtægter, men beregninger viser at elprisen vil stige med 0,5 øre per kilowatt-time, og det betyder altså en årlig ekstraudgift for Birn de næste 40 år på 0,5 mio. kr.   

Vinderne bliver elproducenter som Vattenfall og Ørsted, der ifølge Jyllands-Posten kommer til at tjene 9-10 mia. kr. på den kommende forbindelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094