Roblon har i de seneste år været ude i en hård kamp på grund af teleindustriens manglende investeringer, og efter store nedskæringer peger pilen for indtjening nu lidt op igen, fremgår det af Dagbladet Børsen. Det er især fremgang i de to fiberdivisioner, Industrial Fiber og Fiber Obtics, som trækker læsset, men trods lav dollarkurs og begrænset efterspørgsel er bestyrelsen ikke tilfreds med indtjeningen set i forhold til den investerede kapital og størrelsen på omsætningen, skriver Dagbladet Børsen i dag. For hele 2004 venter Roblon en omsætning på 165 mio. kr. samt et resultat før skat på 5-10 mio. kr.