23948sdkhjf

Nyt om navne: Stemmestyret skærerobot styrkes med garvede talenter

Jacob Sohrabi Niclassen er blevet ansat som chief commercial officer hos Kobots – Voice Responsive Robotics, som vil revolutionere byggeindustrien med en stemmestyret skærerobot.

Jacob Sohrabi Niclassen skal opbygge et globalt netværk af distributører og servicepartnere samt tegne den fremtidige kommercielle platform.

Han er oprindeligt uddannet eksporttekniker senere krydret med Mini MBA, og har før haft ansvaret for salg og forretningsudvikling hos blandt andet Blue Ocean Robotics, ITW GSE Axa Power og Skako.

Samtidig er Dann Pøt Sørig blevet ansat som area sales manager i Danmark.

- Interessen for Amigo er tårnhøj. Vi har allerede solgt de første robotter, som ud over at gøre byggeri tre-fire gange hurtigere og mindske støv, støj og dårlige arbejdsstillinger, registrerer restmaterialer, så de kan genbruges. Det er godt for både økonomi og miljø. Derfor er jeg meget glad for at få to garvede talenter med ombord, siger Peter Hartvigsen, CEO i Kobots – Voice Responsive Robotics.

Han fortsætter:

- Vi er meget tæt at have produktionen sat i gang. Derfor er timingen med Jacobs og Danns indtræden helt ideel. Med Jacobs erfaring, tekniske indsigt og internationale netværk, og ikke mindst tidligere succeser med lignende opgaver, er vi glade for at have ham i spidsen for vores kommercialisering. Dann er oprindeligt uddannet tømrer og har været selvstændig i fire år, før han i over tolv år har solgt værktøj for Würth. Så hans profil er perfekt til at stå for salg i øjenhøjde i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142