23948sdkhjf

FLSmidths ordrebøger er tyndere end ventet

Cement- og minevirksomheden FLSmidth kan mærke international afmatning, siger topchef

Cement- og minevirksomheden FLSmidth har bedre plads i ordrebøgerne end ventet, viser selskabets regnskab for tredje kvartal.

Selv om selskabet kunne præsentere en pæn fremgang i omsætningen, kunne den ikke helt leve op til analytikernes forventninger. Særligt selskabets cement-afdeling var en klods om benet med en faldende omsætning og ordreindgang.

Til gengæld er afdelingen blevet bedre til at tjene penge på de ordrer, den har udført.

Samlet set kunne FLSmidth præsentere en omsætning, der er vokset fra 4,3 mia. kr. i samme kvartal sidste år til 4,7 mia. kr. i år.

Selskabets ordreindgang er dog faldet fra over 7 mia. kr. sidste år på denne tid til omkring 4,5 mia. kr. i år.

I en kommentar til regnskabet siger topchef Thomas Schulz, at FLSmidth er begyndt at mærke, at der er en global afmatning.

Mens cementafdelingen kæmper lidt med at øge aktiviteten, har FLSmidths mineaktiviteter det bedre. Her voksede omsætningen fra 2,2 mia. kr. i samme kvartal sidste år til 2,8 mia. kr. i år.

Sammenlignet med cement-afdelingen giver mineafdelingen også et større afkast på sine aktiviteter. Også her var dog en mindre tilbagegang i mængden af ordrer.

Afdelingen kæmper ifølge Thomas Schulz med problemer med licenser, og at det sammen med den globale afmatning gør FLSmidth mere forsigtige i, hvad det forventer af anlæg i den nære fremtid.

Selskabet har allerede udskudt nogle projekter, skriver topchefen.

- På den anden side oplever vi stigende interesse for vores bæredygtige teknologier og håndtering af tailings (rest-materialer fra minedrift, red.), som mineselskaberne kan bruge til at maksimere sikkerheden og opnå social accept, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079