23948sdkhjf

Flere penge til fyrede Vestas-medarbejdere

For en måneds tid siden blev der sendt midler fra varslingspuljerne til andre afskedigede Vestas-medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der havde mistet jobbet, og nu bliver der også sendt penge til deres kolleger i Lem.

Faldende efterspørgsel på det europæiske marked har betydet, at Vestas har fyret 75 ud af 689 ansatte i Lem. Der er primært tale om ufaglærte eller faglærte med færdigheder, der mest er brug for hos Vestas.

Jobcenter Ringkøbing-Skjern oplever en mætning på det lokale arbejdsmarked for den type arbejdskraft - også efter fyringsrunden i september på Vestas i Ringkøbing, hvor 64 ansatte mistede deres arbejde.

Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard valgt at dispensere fra bestemmelserne, så der kan bevilges penge fra varslingspuljerne. Det kan han gøre, hvis muligheden for at finde et lignende job på det lokale arbejdsmarked vurderes begrænset, og der er tale om fyringer af et ikke ubetydeligt omfang. Midlerne vil blive brugt til opkvalificeringskurser og coachingsamtaler.

- Det er altid trist at høre om folk, der mister deres arbejde, og jeg kan forstå, at det ikke er nemt at finde sig et andet job i lokalområdet - slet ikke efter afskedigelserne i Ringkøbing i september. Derfor har jeg valgt at dispensere fra bestemmelserne, så det lokale jobcenter bedre kan hjælpe de fyrede videre og forhåbentlig hurtigt finde et andet arbejde, siger Peter Hummelgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.399