23948sdkhjf

Fem finalister fundet til Project Plastic 2019

Project Plastic er Plastindustriens årlige projektkonkurrence for studerende, der har arbejdet med plast i forbindelse med deres studie.

De fem finalister er nu blevet udvalgt. De skal præsentere deres projekter til Plastic Engineering Day den 24. oktober, hvor dommerpanelet i fællesskab med publikum vil udpege de endelige vindere.

De fem finalister i Project Plastic 2019 er:

HoneyBlock - seks ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet har samarbejdet om at udvikle en isoleringstype ved navn HoneyBlock. HoneyBlock er lavet af 100 pct. genanvendt PVC og kan som et alternativ til letvægs-beton fungere som isolering i bærende vægge. HoneyBlock er både stærkere og lettere end beton.

Aminolysis of polycarbonate – an environmentally friendly chemical recycling option? - fire studerende fra Aalborg Universitet i Esbjerg har udarbejdet et projekt, der omhandler at optimere processen for genanvendelse af polycarbonat. I den forbindelse har de arbejdet og eksperimenteret med den kemiske genanvendelsesmetode ”aminolysis”.

Adaptation to meet the goals of the EU 2018 Directive for Plastics in Circular Economy - tre studerende fra Syddansk Universitet har udarbejdet et projekt, der identificerer barrierer, drivkræfter og praksisser for, hvordan den danske plastindustri kan engagere sig i cirkulær økonomi. Med udgangspunkt i danske cases bidrager projektet til en diskussion af, hvordan branchen kan blive grønnere og mere bæredygtig, og hvordan mere plast genbruges og genanvendes.

Frasortering af plastfolie - to maskiningeniør-studerende fra Aarhus Universitet har i forbindelse med deres bachelorprojekt konstrueret en maskine, som kan frasortere blød plast fra det resterende affald. Plastfolie er blandt de mest fejlsorterede emner i affaldsgruppen glas, plast og metal (GPM). Maskinen kan frasortere op til 100 pct. af plastfolien fra denne affaldsgruppe.

Pressure-driven Injection Moulding for micro replication - en studerende fra Danmarks Tekniske Universitet har i sin kandidatafhandling udarbejdet et projekt, hvor han undersøger to metoder til valg af parametre for sprøjtestøbeprocesser. Han har testet og sammenlignet metoderne med hensyn til replikation af mikrofunktioner, processtabilitet, delmasse og svind.

De fem finalister er alle til stede på Plastic Engineering Day torsdag den 24. oktober i Oticon Salen på DTU. Her vil de give en kort præsentation af deres projekter foran de fremmødte og et dommerpanel.

Dommerpanelet består af Jens Peter Bredholt, administrerende direktør i Kapacitet, Lars Kaufmanm, administrerende direktør i Plastcom og Sofie Bejder, som vandt Project Plastic 2018.

Førstepladsen af Project Plastic konkurrencen vinder 25.000 kr. Anden- og tredjepladsen går hjem med pengepræmier på henholdsvis 10.000 og 5.000 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078