23948sdkhjf

DIS på opkøb

DIS Group, der blandt andet ejer konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Uni Consulting og den internationale vidensvirksomhed DIS/Creadis, har købt konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Mpeople.

Med opkøbet lægges Uni Consulting og Mpeople sammen. Sammenlægningen sker med henblik på at styrke de to virksomheders position samt at udnytte synergier fra komplementerende elementer fra de to virksomheders markeder og geografiske placeringer. Uni Consultings kontorer ligger i Aalborg, Kolding og Skanderborg, mens Mpeoples ligger i Århus og Hillerød.

Uni Consulting har siden 2008 leveret ingeniører og tekniske konsulenter til projekter over hele landet og til mange forskellige brancher. Mpeople har mere end 20 års erfaring med konsulentydelser, rekruttering og rådgivning i software- og elektronikudvikling hos virksomheder inden for produktudvikling.

Ambitiøse vækstmål
Det nye selskab drives fremover som ét brand; Mpeople med Mpeoples stifter og administrerende direktør Lars Blauenfeldt og Uni Consultings direktør Tommy Both Juul som en del af den daglige ledelse.

- Det nye Mpeople skal fokusere på salg af konsulenter og dermed også differentiere sig fra DIS/Creadis, der er en international vidensvirksomhed, der blandt andet leverer tekniske totalløsninger og rådgivning til industrien. Som altid vil det være det konkrete behov, der afgør, om kunden vælger den ene eller anden løsning, siger Søren Bunk, direktør og partner i DIS Group.

Lars Blauenfeldt, stifter af Mpeople, ser frem til de muligheder, der følger med salget til en større aktør.

- Jeg glæder mig over samarbejdet og fremtiden som en del af en større koncern. Det er to virksomheder med stærke bundlinjer og ambitiøse vækstmål, der går sammen, men med DIS Group i ryggen får vi større mulighed for at sikre væksten i Mpeople, så vi står endnu skarpere i samarbejdet med nuværende samt nye kunder, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078