23948sdkhjf

Generationsskifte hos midtjysk maskinproducent

Karsten Fisker har givet stafetten videre hos Fisker Skanderborg

Peter M. Henningsen har overtaget aktiemajoriteten hos Fisker Skanderborg, der er leverandør af pakkelinjer til poser og sække. Overtagelsen er kommet som en naturlig del af det glidende generationsskifte med Karsten Fisker, som blev igangsat i 2011.

Karsten Fisker vil fortsat være en del af ejerkredsen med 10 pct. af aktierne og vil være tilknyttet virksomheden både som aktionær, bestyrelsesmedlem og konsulent.

Erfaren Fisker-mand tager over
Peter M. Henningsen har været hos Fisker siden 1996 og de sidste mange år som salgsdirektør. Han har gennem årene været med til at sætte sit præg på virksomhedens udvikling i tæt parløb med Karsten Fisker og virksomhedens medarbejdere. Den udvikling vil han fortsætte i de kommende år. Han var derfor også meget klar i udtrykket i sin tale til kollegerne hos Fisker i forbindelse med sin nye rolle.

- En del af jer kan måske godt få samme tanke som trolden Hugo, der engang var i TV: ”Hvor skal vi hen du?” Der er det simple svar: ”Samme sted som sidst”. Det kan godt være, at buschaufføren er skiftet, men vi skifter ikke destination. I kan stadig genkende arbejdspladsen, når I kommer på mandag, sagde han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067