23948sdkhjf

Produktiviteten fordoblet på fem år

Rose Holm A/S, der har specialiseret sig i at levere befæstningsløsninger til blandt andet den globale vindsektor og internationale pladevarmevekslervirksomheder, har på under fem år øget gennemstrømningen af stålmaterialer med hele 225 pct.

Målt på volumen producerer Rose Holm A/S i dag over det dobbelte af, hvad fabrikken gjorde i 2013 – vel at mærke med nogenlunde samme medarbejderantal.

Bag de opsigtsvækkende væksttal ligger en bevidst vækststrategi og en vedholdende daglig indsats. Virksomheden investerer løbende i produktivitetsfremmende automationsudstyr og flowoptimering.

Derfor fremstiller virksomheden i dag befæstningsløsninger på to fabrikker i Danmark – en øst og en vest for Storebælt.

Den seneste produktionsudvidelse fandt sted med etableringen af produktionsfaciliteter i Rødekro tidligere i år. Det er ambitionen, at Rose Holm dermed i endnu højere grad kan imødekomme den stigende efterspørgsel især fra virksomheder inden for den globale vindindustri.

- Vi måler selvsagt løbende på, hvor meget stål vi indkøber, bearbejder og sender ud. Når man analyser, hvor meget vi i dag producerer sammenlignet med for få år siden, er der god grund til at give et stort skulderklap til samtlige virksomhedens medarbejdere, der hver dag yder en effektiv indsats. Tallene bekræfter, at vi er globalt konkurrencedygtige, og at det kan lade sig gøre for en mindre og mellemstor dansk virksomhed at klare sig internationalt, siger CEO og indehaver Ann Rose Bokkenheuser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078