Kinas største aluminiumproducent trodser regeringen og øger produktionen
Chefen for Kinas største aluminiumindustri, Xiao Qaqing, har besluttet at øge aluminiumproduktionen i Chalco med en tredjedel næste år
Beijingregeringens bestræbelser på at dæmpe den industrielle aktivitet i landet har blandt andet ført til forbud mod at yde banklån til større byggeprojekter og udvidelse af visse industrier. Men selv med indførelse af begrænsninger i industriaktiviteten er efterspørgslen på aluminium stadig meget robust.
Chalco, som nærmest har monopol på aluminium produktion i Kina, har på det seneste kun kunnet imødekomme halvdelen af den indenlandske aluminiumefterspørgsel, en situation som efter bestyrelsens opfattelse retfærdiggør at trodse regeringens henstillinger.
Chalco budgetterer med at producere 6,5 millioner tons aluminium i år og 8,5 millioner tons til næste år.
Kilde: Jern- og Maskinindustrien.