23948sdkhjf

Vestas fyrer halvt så mange som ventet

I slutningen af august meldte Vestas ud, at man ville fyre 90 medarbejdere på koncernens fabrik i Ringkøbing.

Så galt går det dog ikke, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Efter forhandlinger med tillidsfolk er det faktiske tal nemlig endt på 48, der blev opsagt mandag.

- En del kolleger søgte over i ledige stillinger i andre dele af koncernen, så vi stod til sidst med 66 medarbejdere. Af disse valgte 11 at gå på pension, og syv meldte sig selv til listen, så tilbage var altså 48, der fik en fyreseddel. Selv om vi altså har fået reduceret antallet af fyringer væsentligt, er det selvfølgelig trist for de kolleger, der blev fyret. Tillidsfolkene slipper dem ikke, men vil fortsætte med at hjælpe dem med job og uddannelse i den kommende tid, siger fællestillidsmand Michael Abildgaard til avisen.

Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/opsigelser-p%C3%A5-vestas-48-medarbejdere-i-ringk%C3%B8bing-har-f%C3%A5et-fyreseddel?rss

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.396