23948sdkhjf

BILLEDSERIE: Kom med ombord på Karstensens seneste trawler

Det sætter sit præg på en nybygning, når rederen samtidig er skipperen. Sådan er det ofte med de trawlere, som Karstensens Skibsværft i Skagen har gjort til sin niche. Og sådan er det også med den seneste af slagsen, som blev leveret til sin norske ejer den 15. august. 

Ejeren er rederiet Odd Lundberg AS, og den 69,99 meter lange trawler har ganske enkelt fået navnet 'Odd Lundberg'. Rederiet blev grundlagt i 1918 og ejes i dag af tredje generation, som består af brødrene Geir og Tore Lundberg, hvor Geir er daglig leder af rederiet.

Det skriver Karstensens i en pressemeddelelse.

Rederiet er allerede fremtidssikret, idet Geir Lundbergs to sønner også er særdeles aktive i rederiet; Mats Lundberg sejler som skipper og Stian Lundberg er maskinchef ombord.

Mats og Stian Lundberg har i øvrigt også varetaget hele byggeopfølgningen af det nye projekt, som de har lagt mange timer i. Dels i Polen, hvor skroget er bygget, men primært i Skagen sammen med værftets medarbejdere.

Design, indretning og arrangement er blevet til i samarbejde mellem rederi og værft. Rederiet har vært optaget af innovative løsninger, og der er blevet lagt særlig vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen, hvilket også fremgår af billederne i galleriet.

Desuden er der lagt stort fokus på skrogets udformning og optimering i forhold til 'Odd Lundbergs' driftsprofil med tanke på lavest mulig brændstofforbrug.

Skroget er bygget i stål med to gennemgående dæk, hoveddæk og shelterdæk samt bak- og bådedæk med dækshus. Styrehus, skorsten samt for- og agtermast er bygget i aluminium.

Under hoveddækket er skroget inddelt i følgende vandtætte rum: Forepeak, bovpropeller/sonarrum, højtanke for brændolie og spulevand, RSW-last sektion med 11 tanke og centralt RSW-pumpe-/manifold rum, maskinrum med hovedmotor koblet til reduktionsgear med propeller i dyse, agterste sidepropeller samt separate rum for hjælpemotor og separatorer. Helt agter agterpeak med tanke.

På hoveddæk er der indrettet: Forepeak, stores, RSW-last trunk sektion, med centrale rum for vakuumpumpe og RSW-kølemaskineri, indretningssektion SB og maskinværksted, kontrolrum, hydraulikrum og tavlerum BB. Helt agter storesrum for trawl med styremaskine.

Indretning på hoveddæk er med fire mandskabslukafer, alle med eget bad/toilet. Desuden er der trimrum, vaskeri, maskinkontrolrum samt gang og trappe.

Der er desuden gjort meget for at skabe et lavt støjniveau ombord. Det er for eksempel tænkt ind ved at placere indretningen længst muligt væk fra propelleren og øvrige støjkilder.

På shelterdæk er indrettet: Stores i forepeak, BB rum for havnegenerator samt dækstores. BB 2 snurpe-wincher, lukket lastedæk med dækshus/afsilingskasse samt luger til de 11 RSW-tanke indrettet midtskibs. Afsilingskasse udføres i aluminium af hensyn til vægt.

Fuld bredde overbygning agtenfor luger med svejseværksted, trawlværksted og ventilationsskakte BB samt indretning SB. Indretning i overbygning: fem mandskabslukafer (med eget bad/toilet), skibskontor, kaffebar, omklædningsrum, olietøjsrum med fælles toilet samt gange og trapper.

Fartøjet er forsynet med en 3.600 kW MAN 6L32/44 CR-hovedmotor med mulighed for PTI/Boost, eksempelvis ved trawling. For yderligere strømforsyning er fartøjet forsynet med tre diesel-generatoranlæg, en på 992 kW og to på 567 ekW. El-anlægget er forsynet med et Power-Management-System (PMS) som administrerer kraftforbrug og automatisk opstart af dieselgeneratorerne.

Reduktionsgearet er med 2-speed step for propelleren, der er dimensioneret således, at speed step 1 primært vil blive anvendt i begrænsede tilfælde, når der er brug for fuld effekt på hovedpropeller.

Endvidere er der monteret UPS/clean power for 230V, således skibets frekvens kan flyde mellem 50 og 60 Hz. Dette giver mulighed for at reducere hovedmotorens omdrejningstal med 17 pct.

Sammen med 2-speeds gearet, vil den flydende frekvens dække propelleromdrejningstal fra 83 til 125 rpm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128