23948sdkhjf

Nyt om navne: BSB Industry opruster

Efterspørgslen på kit set og komponenter til vindmølletårne er stigende i BSB Industry, og derfor har man ansat Kenneth Schøler procurement engineer.

Den 38-årige indkøbsuddannede Kenneth Schøler kommer med godt 15 års erfaring fra lignende stillinger.

- I første omgang skal jeg fokusere på at optimere forretningsområdet med salg af kit set og komponenter til vindmølletårne. Vi oplever en stor ordretilgang, og det kræver, at vi konstant er på udkig efter nye dygtige underleverandører og har fokus på at udvikle og styrke samarbejdet med vores eksisterende samarbejdspartnere. Et stærkt samarbejde med underleverandørerne er altafgørende for, at vi kan levere kit set og komponenter til tårnbyggerne med højeste leveringssikkerhed og til konkurrencedygtige priser, forklarer Kenneth Schøler, der også kommer til at spille en vigtig rolle i udrulningen BSB Industrys strategi.

- Udover fokusset på leverandørudvikling og samarbejdet med vores underleverandører er jeg også en del af det hold, der skal udvikle BSB Industry ved at åbne døre til nye større kunder og markeder i både ind- og udland, ligesom vi arbejder på at blive endnu dygtigere til at sælge flere af vores kompetencer ind til allerede eksisterende kunder, der i dag måske kun benytter sig af et af vores forretningsområder, fortæller Kenneth Schøler.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125