23948sdkhjf

Skako tilbage i sort

I første halvår af 2019 steg Skakos omsætning med 14 pct. og endte dermed på 183,3 mio. kr.

Det var koncernens Concrete-division, der rykkede i halvåret med en stigning i omsætningen på 37 pct., mens Vibration-divisionen var på niveau med første halvår 2018.

Resultatet af primær drift (ebit) endte på 5,6 mio. kr. mod et underskud på 2,2 mio. kr. året før. Her var det til gengæld Vibration-divisionen, der trak det tunge læs med et overskud på 8,7 mio. kr., mens der var et underskud på 1,9 mio. kr. i Concrete-divisionen.

Ordreindgangen faldt i halvåret med 14 pct. og udgjorde 179,6 mio. kr. Ordrebeholdningen var ved udgangen af halvåret på 103,2 mio. kr. mod 122,5 mio. kr. ved udgangen af første halvår 2018.

- Det er positivt at se, at vi har formået at omsætte den høje ordrebeholdning til positive resultater samtidig med, at vi med den gode ordreindgang har været i stand til at sikre en stor del af omsætningen til resten af 2019, hvor vi forventer at se en yderlig forbedring af resultaterne. Med baggrund i ordrebeholdning, pipeline og de positive resultater fastholder vi forventningerne til Skako A/S’ indtjening i 2019, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Det betyder, at Skako stadig forventer et ebit på 17-22 mio. kr. i 2019.

Skako A/S
mio. kr. 1. halvår 2019 1. halvår 2018
Nettoomsætning 183,3 159,6
Resultat af primær drift 5,6 -2,2
Resultat før skat 4,3 -3,8
Periodens resultat 3,9 -3,9
Balancesum 272,9 262,4
Egenkapital 113,7 91,5
Antal ansatte 206 198
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094