23948sdkhjf

HMF Group investerer i lavere leveringstid

I mere end syv årtier har HMF designet, udviklet og produceret lastbilkraner. Det er ikke uden grund, at virksomheden i dag er blandt de største på verdensplan inden for lastbilmonterede kraner.

Sidste år annoncerede HMF flere nye produkter i deres kranserie, som i år er fuldt lanceret globalt.

En stor efterspørgsel på virksomhedens nye kraner har siden 2018 været medvirkende til længere leveringstider end normalt - helt op til seks måneder på nogle modeller.

- Det er dejligt, at markedet har taget godt imod vores nye kranmodeller, også selvom det har givet os lidt udfordringer på leveringstiden, siger Brian Stage, CEO hos HMF.

- Vi mener dog, at seks måneder er for lang tid at vente på en ny kran, og vi gik derfor i gang med en række initiativer i 2018 med den hensigt at forbedre leveringstiderne, så vi bedre kan imødekomme den positive efterspørgsel.

I 2018 igangsatte HMF en række initiativer og investeringer for at fremtidssikre en øget kapacitet, og dermed opnå en væsentlig bedret leveringstid på nye kraner. I år er disse forbedringsinitiativer for alvor begyndt at vise resultater.

- Efter en periode med hårdt arbejde hele vejen rundt i virksomheden, er vi nu glade for at se løbende forbedringer i vores sourcing, processer samt leveringstider. For os er det utroligt vigtigt, at de, som ønsker en HMF-kran, kan få det - også inden for rimelig tid, siger Brian Stage.

I dag er leveringstiderne nede på under tre måneder for de fleste modeller, og endda kun cirka to måneder for nogle af de stærkt efterspurgte modeller i mellemkranserien. HMF ser også lyst på fremtiden, nu hvor kapaciteten er forbedret. I 2018 var HMF’s ordreindgang højere end i 2017, og i år ser virksomheden ligeledes en positiv udvikling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109