23948sdkhjf

Ken fortsætter fremgangen

Regnskabsåret 2010/2011 var godt for Ken A/S. Endnu engang var overskuddet over 10 millioner.
Ken A/S, som bl.a. udvikler, og servicerer opvaskemaskiner til storkøkkener og fødevareindustrien, har netop fremlagt årsrapport for perioden 1. maj 2010 til 30. april 2011.

Koncernens nettoomsætning er steget fra 269,7 mio. kr. i 2009/2009 til 284,5 mio. kr. i det netop overståede regnskabsår.

Resultat før skat blev på 13,0 mio. kr. mod 10,5 mio. kr. året før. Bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende.

Fremskridt på en række områder
Trods den fortsat generelle økonomiske usikkerhed på markedet har koncernen opnået omsætnings- og resultatfremgang indenfor cateringområdet.

Koncernen melder desuden, at serviceforretningen har opnået en vækst på 10 % bl.a. som følge af etablering af egen køle/fryseafdeling kombineret med vækst indenfor de øvrige
serviceaktiviteter. Den samlede eksportomsætning er vokset med 11 %.

I produktionsområdet er der gennemført optimeringer af kvalitet, processer og procedurer. Samtidig har selskabet fortsat processen med at overføre produktion til koncernens fabrik i Slovakiet.

I løbet af 2010/2011 har Ken anvendt betydelige ressourcer på udvikling af nye produkter, og der er i årets løb lanceret nyt maskineri. Udviklingsaktiviteterne vil fremover fortsat blive styrket for at sikre og udvikle koncernens afsætnings- og indtjeningsmæssige position.

Forventninger fremadrettet
Markedet forventes fortsat at være påvirket af den generelle økonomiske usikkerhed, men på baggrund af de allerede iværksatte tiltag samt flere nye initiativer i koncernen, forventes der næste regnskabsår et tilfredsstillende resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11