3D-print, eller additive manufacturing, er et stort og voksende indsatsområde hos Danfoss.
3D-print bliver brugt til hurtige prototyper, hurtige værktøjer og fiksturer og også i begyndende omfang til komponenter, der bruges i Danfoss’ produkter.
Siden området startede som en beskeden afdeling i 2016 og blev til et ADM Center med otte 3D-printere i august 2017, har centret og dets leder, Werner Stapela, arbejdet på at udbrede 3D-print til hele organisationen og til Danfoss’ omkring 70 fabrikker i hele verden.