23948sdkhjf

Støjekspert kalder udvidelse af testcenter for ulovlig

EMD International har gennemført nye støjberegninger på udvidelsen af vindmølletestcentret ved Østerild. De beregninger viser, at udvidelsen vil overskride støjgrænserne. Det skriver DR Midt- og Vestjylland.

- Overskridelsen af støjgrænserne gælder for naboejendommen Gammel Aalborgvej 9 og for Thylejren, og man må ikke opsætte vindmøller, hvis man kan beregne en overskridelse af støjgrænsen. Derfor er udvidelsen af testcentret lovstridig i sin nuværende form, siger Henrik S. Pedersen, konsulent hos EMD International, til DR Midt- og Vestjylland.

Beregningerne er bestilt af ejeren af netop Gammel Aalborgvej 9, Daniel Overgaard Pedersen. Ejendommen var egentlig udset til at blive eksproprieret, men det blev aflyst. Daniel Overgaard Pedersen kræver dog med de nye beregninger in mente, at eksproprieringen bliver gennemført.

Hos DTU Vindenergi, der ejer testcentret, afviser man dog, at der skulle være urent trav i processen.

- Vi kommer ikke til at søge om at få godkendt ændringer på testcentret, der vil overskride støjgrænserne. I så fald vil vi ekspropriere i god tid. Men vi vurderer, at det først bliver nødvendigt at ekspropriere Daniel Overgaard Pedersens ejendom om fem til ti år, siger viceinstitutdirektør på DTU Vindenergi, Peter Hjuler Jensen, til DR Midt- og Vestjylland.

Originalartikel: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/stoejekspert-udvidelse-af-testcenter-kaempevindmoeller-er-ulovlig

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.345