23948sdkhjf

Investorer flokkes om robotfirmaer

Danske og udenlandske investorer mødtes i går med robotfirmaer på Odense Investor Summit. Der var robotfirmaer helt fra Canada

Omkring 150 danske og udenlandske investorer var mødt op, da Invest in Odense og Odense Robotics i går havde indbudt til Odense Investor Summit med fokus på robotter og robotfirmaer.

Interessen og appetitten på robotvirksomheder og dronevirksomheder er tydeligvis stor. Der var både danske og udenlandske investorer repræsenteret.

Odense Investor Summit har på få år udviklet sig fra en lokal fynsk begivenhed til en international begivenhed.

Investorerne blev præsenteret for 32 firmaer fra ind- og udland, som søger kapital til at komme videre med deres ideer og deres salgsarbejde.

Hvert af firmaerne havde op til syv minutter til at "pitche" deres firma, og lederne fra firmaerne havde helt tydeligt forberedt sig godt på salgstalen.

Omkring en tredjedel af de indbudte firmaer var fra udlandet. Blandt de udenlandske virksomheder var der canadiske VPT, som har udviklet en drone, hvor hver af de fire propeller kan retningsbestemmes løbende. Det giver dronen stor evne til at stå stille i luften også i barske vejrforhold. VPT tænker blandt andet dronen anvendt til inspektion på boreplatforme, hvor den vil kunne komme helt tæt på konstruktionerne.

- Det her investormøde har kraftig fokus på robotter, droner og hardware. Det er svært at finde andre steder i verden, siger Maksym Korol, CTO og medstifter af firmaet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078