23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fald i industriens produktion

Efter tre måneder med stigninger faldt industriproduktionen med 5,2 % fra maj til juni.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de seneste måneders opadgående kurve i industriproduktionen led et knæk fra maj til juni.

Korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling er der tale om et fald på 5,2 %, men på grund af det højere niveau i april og maj ligger produktionen i 2. kvartal dog 2,9 % højere end i 1. kvartal.

I faktiske tal er produktionen i juni 2011 3,2 % lavere end juni 2010 og 5,4 % højere end for to år siden, men den ligger stadig væsentligt under niveauet fra før finanskrisen satte ind.

Fald i omsætning

Industriens omsætning af egne varer og tjenester faldt 6,0 % fra maj til juni, målt i løbende priser. Omsætningen faldt med 7,5 % inden for mellemproduktindustrien, mens der i investeringsgodeindustrien er tale om et fald på 7,3 %.

Det samlede omsætningsfald fordeler sig med 7,4 % på hjemmemarkedet og 5,2 % på eksportmarkederne.

Stigning i ordreindgang på eksportmarkedet

Mens produktionsniveauet var faldende kunne industrien glæde sig over en stigning i ordreindgangen på 19,2 % fra maj til juni, målt i løbende priser.

Fremgangen skyldes en ordrefremgang på 31,5 i udlandet. På hjemmemarkedet faldt ordreindgangen til gengæld med 11,9 %.

På eksportmarkederne var det primært investeringsgodeindustrien, der bl.a. omfatter fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, der trak op med en stigning på 58,2 % fra maj til juni. Der var også en større stigning i fremstilling af varige forbrugsgoder, men denne sektor udgør kun en mindre del af den samlede industri.

Kilde: Danmarks Statistik

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|