23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bornholms maskinfabrik tæt på millionordre

Nexø-virksomheden Trio er vendt hjem efter en succesrig delegationsrejse til Bangladesh.

Det var Håndværksrådet, der havde arrangeret turen til Bangladesh, og her kom den bornholmske maskinfabrik i kontakt med bengalsk virksomhed, som der nu er indgået en samarbejdsaftale med.

- Jeg havde ikke tidligere overvejet Bangladesh, men blev ovenud begejstret over de meget store muligheder i Bangladesh, vi opdagede, siger Ingvard Munch-Kure til Håndværksrådets hjemmeside.

Regner på tilbud

Samarbejdsaftalen omhandler lokal produktion af hydrauliske spil, og Ingvard Munch-Kure regner lige nu på i alt fire større tilbud, som i alt har en værdi på over 5 mio. kr.

Direktøren lægger ikke skjul på, at han gerne vil gribe muligheden i Asien og håber på, at den kan bidrage til et nyt opsving hos Trio, der i den grad har mærket, at fiskeriet på Bornholm er blevet reduceret dramatisk.

- Vi har tidligere været omkring 50 ansatte i virksomheden, men i dag er vi 10. Fiskeriet på Bornholm er en brøkdel af, hvad det var tidligere, så vores håb var, at nogle gode kontakter i Bangladesh kunne være med til at give virksomheden et nyt opsving i det dødvande, vi har befundet os i i en årrække, udtaler Ingvard Munch-Kure.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.112|instance-web01