23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FLSmidth køber gearproducent

FLSmidth har indgået aftale om at købe den samlede aktiepost i Darimec S.r.L. - et italiensk firma der konstruerer og fremstiller tandkranse, drev og specialbyggede gear hovedsagelig til cement- og mineralindustrierne.

Darimec er en højt specialiseret gearproducent og har solgt over 1.100 tandkranse i hele verden. I produktprogrammet indgår blandt andet tandkranse til ovne og møller, alle slags drev, specialgear, ovnruller og løberinge, reparation, ombygning og tilpasning af eksisterede gear samt service til cement- og mineralindustrierne.

Aftalen om aktiekøb og den efterfølgende overtagelse af Darimec S.r.L. supplerer og understøtter de nuværende aktiviteter i FLSmidth MAAG Gear.

- Vi udvikler til stadighed grundlaget for vore kerneprodukter inden for cement- og mineralindustrierne. Overtagelsen af Darimec S.r.L. supplerer og udvider FLSmidth MAAG Gears produktprogram og forretningsområde, idet det bliver muligt for os at levere egenfremstillede gearløsninger til cement- og mineralindustrierne. Aftalen understøtter endvidere vores øgede fokus på services og reservedele, idet den gør os i stand til globalt at levere løsninger til udskiftning af gear, udtaler administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Darimec S.r.L. blev grundlagt af en italiensk iværksætter Mario Dagnoni i 1961. Selskabet

har en produktionsvirksomhed i Segrate nær ved Milano i Italien og beskæftiger 34 højtkvalificerede medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03