2019 er et vildt arbejdsår for Nikolai Høj Vohnsen. For ikke nok med at han passer sit fuldtidsarbejde på en Århusiansk maskinfabrik, så bruger han aftener og weekender på sin egen, nystiftede maskinfabrik, Høj Maskinteknik.
Maskinværkstedet flyttede ind i midten af januar i lokaler på Kertemindevej i den sydvestlige del af Randers, og han giver sig selv 12 måneder til at prøve livet som selvstændig af. Her halvvejs er han optimistisk.