23948sdkhjf

Syngende lussing til Gram Equipment

2018 endte med rekordunderskud – oprydningen er dog i gang

Et underskud på 285 mio. kr. var det kedelige facit hos Gram Equipment i 2018. Det skriver Børsen.

- Jeg tror, at alle er chokerede over det her. Der er ikke nogen, der har oplevet noget lignende tidligere, og resultatet er klart utilfredsstillende. Det skyldes de store driftsmæssige problemer og uregelmæssigheder, der kom frem, efter vi overtog Gram, siger Thomas Broe-Andersen, bestyrelsesformand i Gram, til avisen.

Han er samtidig ledende partner i kapitalfonden FSN og hentyder til fondens køb af Gram Equipment fra Procuritas i slutningen af 2018. Her hævder FSN, at man ikke blev præsenteret for det sande billede af tilstanden hos Gram Equipment, og efterfølgende viste de reviderede regnskabstal, at der i 2017 var et stort underskud. Det spørgsmål er der nu anlagt voldgiftssag om.

Thomas Broe-Andersen understreger dog, at FSN fortsætter sit engagement i Gram Equipment. Han forventer i 2019 en moderat vækst i omsætningen og et ebitda omkring 0.

Gram Equipment A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 565,5 700,9
Bruttoresultat 39,5 137,5
Resultat før skat -287,7 -199,3
Årets resultat -284,8 -182,6
Balancesum 498,6 616,5
Egenkapital -19,5 -48,6
Antal ansatte 425 360
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079