23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pilen peger opad i metalindustrien

Både omsætning, eksport og produktivitet er atter stigende i den danske metal- og maskinindustri.

Alt tyder på, at den danske metal- og maskinindustri har overvundet krisen. I hvert fald viser en analyse udarbejdet af branchefællesskabet Metal- og Maskinindustrien under DI, at det atter går den rigtige vej i Danmark.

Det er specielt omsætningen, der atter peger opad. Ifølge analysen nåede branchen bunden i februar 2010, og siden da har fremgangen været næsten konstant. I 2010 omsatte den danske metal- og maskinindustri samlet for ca. 200 mia. kr.

Fremgang for eksporten

Der er dog stadig et pænt stykke vej til før-kriseniveauet. I 2008 omsatte branchen nemlig for ca. 275 mia. kr., og dermed betød krisen et omsætningstab på ca. 25 %. Værst er det gået for den indenlandske omsætning, der i dag ligger ca. 30 % under niveauet i juni 2008.

Til gengæld går det lidt bedre på eksportmarkederne. I 2010 steg metal- og maskindustriens eksport med 6,7 mia. kr., hvilket svarer til 5 %.

Eksporten ligger dog stadig ca. 30 mia. kr. under niveauet i 2008, hvor de danske metalvirksomheder samlet eksporterede for 167 mia. kr.

Faldende beskæftigelse

Også den danske produktivitet oplevede et forholdsvist stort fald i 2009. Det er til dels blevet opvejet i 2010, hvor især de virksomheder der opererer inden for ”fremstilling af maskiner og transportmidler” har oplevet fremgang.

Målt på antallet af arbejdspladser bød krisen også på et kraftigt fald. I 2008 beskæftigede branchen 181.000 medarbejdere, men det faldt til ca. 144.000 ansatte i 2010.

Generelt har der i de seneste 15 år været tale om fald i beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien. I 1995 beskæftigede sektoren således 195.000 medarbejdere.

Læs hele analysen på

Metal- og Maskinindustriens hjemmeside

(PDF 2,5 MB).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02