23948sdkhjf

Randers Tandhjulsfabrik styrket ud af krisen

Trods solid vækst betød en konkurs hos en norsk samarbejdspartner, at der var røde tal på bundlinjen hos Randers-virksomheden i 2010/2011.
Det blev til en flot stigning i bruttofortjenesten på 7,5 mio. kr. til 19,5 mio. kr. hos Randers Tandhjulsfabrik i 2010/2011. Den flotte fremgang kunne dog ikke hindre et underskud før skat på 4,1 mio. kr., hvilket er på niveau med 2009/2010.

De røde tal skyldes hovedsageligt, at Randers-virksomheden har tabt penge på sit engagement i en norsk tandhjulfabrik, der er blevet erklæret konkurs. Nu har Randers Tandhjulsfabrik dog købt de sunde dele ud af selskabet og fortsætter dermed ufortrødent på det norske marked. Det skriver Børsen.

Kraftig vækst i 2011/2012
Randers Tandhjulfabriks administrerende direktør Søren Fischer er da heller ikke i tvivl om, at virksomheden er kommet styrket ud af krisen.

- For os har det været en hård, men sund proces. Den selvfede kat er løbet fra gården. Krisen har styrket os, så vi i dag står med en væsentligt stærkere virksomhed end før krisen, siger Søren Fischer til Børsen.

Kriseårene er blandt andet blevet brugt på at uddanne medarbejderne og på at opgradere maskinparken. Derudover er det blandt andet lykkedes at indgå længerevarende samarbejder med nye kunder som Rolls Royce Marine, MAN-koncernen og DSB.

I 2011/2012 forventer Søren Fischer en vækst hos Randers-virksomheden på ca. 50 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082